Julen begynder tidligt
Dentidpååretg.jpg
En tilsyneladende hyggelig juleaften i ”Den tid på året”. Foto: Nordisk Film
Bibliografen viser ”Julemandens datter” og ”Den tid på året”

Julen begynder tilsyneladende allerede 8. november i filmbranchen. I hver fald har Bibliografen premiere på hele to julefilm allerede denne dag. Først kommer ”Julemandens datter”, der retter sig mod det lidt yngre publikum og deres forældre og til de voksne kommer Paprika Steens komedie ”Den tid på året”.

I ”Julemandens datter” bor Lucia med sin mor Claudia og sin far Julius. Lucias far er Julemanden og Lucia går på den internationale julemandsskole for at kunne overtage hvervet. Problemet er bare, at hun er pige. Derfor må Lucia opfylde menneskedrengen Alberts allerstørste juleønske; at hans far, der er ramt af en mystisk sygdom, bliver rask. Det viser sig, at den ondskabsfulde Krampus har en finger med i spillet. Her begynder et vaskeægte juleeventyr, når Lucia rejser mod Danmark for at finde Krampus.

Paprika Steen spiller på alle familiers værste mareridt i ”Den tid på året”, hvor Katrine og Mads forbereder juleaften. Kaos og hygge går hånd i hånd, når familien samles denne ene aften om året. Ligesom hos alle andre lykkelige familier lurer mange års jalousi, mistro og misforståelser lige under overfladen. Som traditionen byder, bobler alt selvfølgelig over lige netop denne aften i et sandt overflødighedshorn af vanvittige optrin, pinlige afsløringer og julemad.

Og værre bliver det kun, da familien afbrydes af lillesøster, familiens sorte får, der pludselig melder sin ankomst med ny mand og papdatter.
Ovenstående film har premiere i Bibliografen torsdag 8. november.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top