- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Ny erhvervsformand i Mørkhøj

En af Gladsaxes helt store erhvervsprofiler, Erik Weidinger fra Weidingerglas på Generatorvej, er aftrådt som formand for Mørkhøj Erhvervskvarter. På erhvervskvarterets generalforsamling hos APJ El-anlæg blev direktør Claus Jønck fra RTT valgt som ny formand for erhvervsområdets virksomheder, der til sammen har ca. 2.500 ansatte.

Erik Weidinger sad på formandsposten under tre borgmestre: Ole Andersen, Karin Søjberg Holst og Trine Græse. Familievirksomheden på Generatorvej drives i dag af børnene Helle og Claus Weidinger.

Claus Jønck erstatter Erik Weidinger i Gladsaxe Erhvervsråd.