Annonce
Regeringen bestemmer
Enhedslistens forslag om at tage imod 50 kvoteflygtninge skabte intensiv debat

Populisme. Empati og medmenneskelighed eller det stik modsatte.

Debatten blev ret så intensiv, da Michael Dorph Jensen fra Enhedslisten på byrådsmødet i onsdags stillede forslag om, at Gladsaxe kommune tilbyder at modtage 50 kvoteflygtninge.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skulle kontaktes for at tilkendegive, at kommunen er i stand til at tilvejebringe kapacitet til at modtage op til 50 kvoteflygtninge og at man ønsker at indlede en dialog med ministeren om det emne lød forslaget.

Michael Dorph Jensen henviste til, at Norge har taget 3.000 kvoteflygtninge, Sverige har taget 2.000 og Finland 1.000. Kristine Henriksen fra Socialdemokratiet slog fast, at ansvaret ligger hos regering og Folketing og kommer der besked derfra om kvoteflygtninge, så retter man sig efter det.

Det hele endte med at Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre stemte for Socialdemokratiets forslag, mens De radikale, SF og Enhedslisten bakkede op om forslaget fra Michael Dorph Jensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top