Annonce
Små og mindre virksomheder kan få hjælp på mange fronter
Revisorfirmaet Beierholm satser på at klare administrationsbøvlet

Det kan være nærmest dræbende for en lille virksomhed, hvis der skal bruges en bunke energi på at klare alt papirarbejdet udenom alt det faglige. Skat og moms og meget andet godt kan dræne for energi.

Det skal være nemmere at være butiksejer, tømrer- og murermester, arkitekt, elektriker, VVS’er, rengøringsvirksomhed mv.

Det vil revisorfimaet Beierholm – der bl.a. holder til på Knud Højgaards Vej ved Gladsaxe Møllevej – forenkle med ny online-service og direkte adgang til rådgivning.

Det skal være slut med bilag og boner på bagsædet i bilen, slut med at glemme feriepenge, nye indberetningsregler og momsindbetaling. Administrationshverdagen skal være meget nemmere. Drift og udvikling skal samtidig være smartere, ifølge Beierholm, som vil reducere bekymringerne og strømline forretningsudviklingen hos kunderne.

Et menneske i den anden ende
Ikke kun skal administrationsbesværet ned, drift og udvikling skal op på et højere niveau og bare være smartere, ifølge Beierholm.

”Som mindre- og mellemstor ejer-ledet virksomhed, skal du ofte være tusindekunstner og kunne det hele selv fra A til Å – bogføring, rapportering til myndigheder, overblik over deadlines, indberetningsregler og beløbsgrænser, styring af likviditet, momsregnskab mm. Den byrde skal forenkles og samtidig skal vi ændre præmissen for at drive og udvikle virksomheden,” siger Joan Christensen, sektionsleder for Beierholm i København.

Ifølge Beierholms egen interne temperaturmåling blandt 300 virksomhedsejere, angiver hver fjerde, at de gerne vil af med administrationsopgaver, der generelt koster for meget i tid og ressourcer. Lederne og ejerne efterlyser en enkel hverdag, så de kan koncentrere sig om forretningsdelen med udvikling og salg.

Samtidig er det super vigtigt, at de altid har adgang til personlig og lokal rådgivning – ikke kun fra en offentlig tillidsrepræsentant med en statsautorisation, men også i form af økonomisk rådgivning i store og små anliggender. Og helst fra en person, som kender deres forretning.

”En ejer sidder tit alene med alle spørgsmål, hvorfor vi oplever et stigende pres på vores rådgivere og generelt har temmelig travlt – både her i Søborg og i de andre af vores 28 kontorer landet over. Det kan godt være, at det digitale er smart, nemt og hurtigt, men adgang til kompetente mennesker i den anden ende fra en revisor eller rådgiver, er stadig meget højt på ønskelisten blandt ejerne,” fortsætter Joan Christensen.

Med fejekost og håndsrækning
Joan Christensen påpeger også, at selvom lovgivningen undsiger revisionsdelen for mindre og mellemstore virksomheder, så kan det give god mening for mange at holde fast i revisionen for overblikkets skyld og for ikke at begå unødvendige fejl, der er ærgerlige på den lange bane.

Revisor Joan Christensen fra Beierholm understreger at mange virksomheder har hårdt brug for sparring eller direkte rådgivning omkring finansielle ting. Foto: Privat.

Revisor Joan Christensen fra Beierholm understreger at mange virksomheder har hårdt brug for sparring eller direkte rådgivning omkring finansielle ting. Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top