Træning i al slags vej
Træning-i-al-slags-vejr.jpg
Hver tirsdag mødes seniorer til træning - uanset vejret. Foto: GIF.
Naturtræning for seniorer – et åndehul, frisk pust og hjernegymnastik

Hver tirsdag formiddag samles 25 seniorer, klar til at få bevæget kroppen uanset vejr og vind.

Det er tydeligt at mærke det gode sammenhold på naturtræningsholdet for seniorer i GIF Gymnastik. De er begejstrerede for at få bevæget kroppen udenfor i hyggeligt fællesskab.
Nogle af deltagerne døjer med stress og mærker en positiv virkning på det mentale helbred efter naturtræningen. Andre deltagere bruger det som supplement til andre træningsformer indendørs og nyder den varierede undervisning på holdet.

– Vi træner både kondition, styrke og får pulsen op. Vi laver også fællesskabsøvelser, hvor naturens elementer indgår. Der er fokus på at sanse naturen og have det sjovt og hyggeligt sammen, siger naturtræneren Tamara Flege-Andersen.

Samarbejde
Naturtræningsholdet er en del af forskningsprojektet ”Hold hjernen Frisk”. Bag projektet står DGI sammen med Slots- og Kulturstyrelsen og forskningscenteret Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Forskningen viser, at fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær er med til at holde hjernen frisk i seniorårene.

– Vi er spændte på at se resultaterne, når vi igen skal teste deltagerne i uge 46. Men vi kan allerede nu se en stor udvikling både i styrke og teknisk niveau hos deltagerne, siger naturtræneren Simon Esrup.
Den mentale stimulering og sociale samvær er tydeligt at se og mærke på holdet.

– Deltagerne engagerer sig ivrigt og med højt humør i de kreative øvelser, hvor naturen bringes i spil, siger Tamara Flege-Andersen.
Seniorerne er så begejstrede for naturtræningen, at holdet fortsætter selvom projektperioden slutter: – Vi fortsætter med samme indhold og fokus hver tirsdag formiddag. Nu kommer de kolde måneder og vi holder fast i at træne udendørs hele året rundt, siger Simon Esrup.

– Vi kan slet ikke undvære vores naturtræning og hinanden, siger en flok seniorkvinder i kor.

Naturtræningen foregår kl. 10-11 hver tirsdag med start i Gyngemosehallen. Der er stadig ledige pladser og gratis at komme til prøvetime.
GIF Gymnastik holder voksenmotionsdag i lørdag d. 11. november kl. 9-13, hvor det også er muligt at prøve naturtræning.

Program
09.00-09.30: Vi mødes alle i Gyngemosehallen kl 9 til fælles opvarmning
09.30-10.30: 1. omgang workshops.
Yoga med Grete
Dans med Sarah
Naturtræning
10.30-10.45: En lille pause
10.45-11.45: 2. omgang workshops.
Dans/Rythmos med Kristian
Cheer med Carina
Naturtræning
11.45-13.00: Fælles afslutning og lettere frokostanretning i caféområdet.

Læs mere på www.gifgymnastik.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top