Annonce
VB 1968 indstillet på pris
Er blandt hovedstadsregionens tre udvalgte projekter

Værebroklubben VB 1968s projekt ”Alle børn skal have mulighed for at spille fodbold” gik videre i konkurrencen om Danskernes Idrætspris ud af 38 projekter. VB 1968s projekt går ud på, at alle børn uanset økonomisk formåen skal have muligheden for at spille fodbold og være en del af et fællesskab.

VB 1968 ligger i et socialt udfordret boligområde, så vi har det tæt inde på livet mht. børn, der af mange grunde har svært ved at blive en del af fællesskabet. Derfor har klubben et af Danmarks billigste kontingenter på bare 125 kr. pr. halvår. Desuden får ungerne et gratis spillesæt i form af trøjer, shorts og strømper. De har også mulighed for at købe fodboldstøvler (75-150 kr.) og benskinner (50 kr.) i klubbens kiosk.
Det betyder at et lille barn kan starte for bare 250 kr., hvilket er det samme som indmeldelsesgebyret i flere andre klubber.

Fra 5. november til 16. november er der finaleafstemning i hvert P4 distrikt, hvor du kan stemme på din favorit. Blandt alle, der deltager i afstemningen, er der lodtrækning om at vinde billetter til tv-showet SPORT 2018.
Vinderne i hvert P4 distrikt går videre til landsfinalen, hvor det er DIF’s bestyrelse, der først vælger tre finalister ud, og herefter afgør hvilket idrætsinitiativ, der skal vinde prisen.

Vinderen af Danskernes Idrætspris afsløres 5. januar 2019 ved tv-showet, SPORT 2018.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top