Bibliografen er i gavehumør
Kaptajneng.jpg
Max Hubacher i rollen som Willy i ”Kaptajnen”. Foto: Miracle Film
Varieret program op til nytår

”Mary Poppins vender tilbage” kommer flyvende til Bibliografen på en vind af fremragende anmeldelser. Emily Blunt, der har overtaget den ikoniske rolle fra Julie Andrews, er på alles læber og er nomineret til en Golden Globe. Filmen er fuld af nye sange og glæde; et rigtigt familieeventyr, som kun Disney stadig formår at lave.

Anders Matthesens ”Ternet ninja” retter sig mod et lidt andet publikum. Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica, har ingen venner og kan ikke lide sin stedbror og stedfar. En dag får Aske en ternet ninjadukke. Det er ikke en helt almindelig dukke, nej det er faktisk den eneste af sin slags. Den er nemlig levende, dødsens farlig og besat af hævn!

Hella Joofs komedie ”Happy Ending” sætter pensionisttilværelsen under lup. Helle og Peters liv tager nemlig en overraskende drejning, da de har drømme og ambitioner, der skal udleves. Men er det overhovedet muligt efter 49 års ægteskab?

I ”Kaptajnen” er Willi på flugt. Krigen er nærmest overstået og Tyskland er i opløsning. Anarki råder, men Willi slipper fra sine forfølgere. Alene og bange finder han en kuffert med en kaptajnsuniform. Han tager den på og mærker straks uniformens magt; en magt der fuldstændig ændrer Willis liv.

Ovenstående film har alle premiere i Bibliografen 2. juledag, tirsdag 25. december.

Er nytårsplanerne ikke helt på plads, er der stadig få billetter tilbage til Bibliografens altid hyggelige nytårsarrangement. Dronningens nytårstale, bobler, kransekage og film…hvad kan man ellers ønske sig?

5. og 6. januar præsenterer Bibliografen en vidunderlig nytårskoncert fra Sydney med ingen ringere end Andre Rieu. Både velkendte melodier og nye overraskelser er på repertoiret denne gang, når Rieu skyder det nye år ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top