Annonce
Buddingevej bliver en udfordring
Lyngby-delen af Buddingevej lukkes indimellem helt. Færre spor på Gladsaxe-delen fra den 13. december

Mange Gladsaxe-borgere kører gennem hele Buddingevej, fra Buddinge til Lyngby, når de skal til og fra job. Eller måske har man andre gøremål i de nordligere kommuner af Hovedstadsområdet. Allerede nu er det måske en god idé at holde sig orienteret eller overveje om det kan betale sig at finde alternative ruter.

I forbindelse med bygningen af Letbanen vil der fra den 13. december og ca. seks måneder frem ske ændringer på Buddingevej i nærheden af Gladsaxe Rådhus og Buddinge Station. Omfattende ledningsomlægninger ved foregå ved Buddinge Station.

I de første tre måneder vil arbejdet foregå i den ene side af vejen, og i de sidste tre måneder vil det ske i den anden side. Skiftevis vil der være et spor åbent i den ene retning, og to i den modsatte retning. Omlægningen får ikke kun betydning for bilisterne. Også cyklister og fodgængere vil opleve mindre gener i forbindelse med anlæggelsen.

Lukkes i Lyngby
Hvor det indtil videre bliver muligt at køre igennem i Gladsaxe-delen, så er der lagt om til, at vejen lukkes i perioder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det vil helt sikkert komme til at påvirke en del Gladsaxe-borgere. Specielt de, der hver dag kører ad Buddingevej og videre øst- eller nordpå gennem nabokommunen.

I forbindelse med hvad bygningen af Letbanen betyder for trafikken i Lyngby-Taarbæk Kommune, fik kommunalbestyrelsesmedlemmerne Karsten Andersen og Dorthe la Cour fra De Konservative følgende svar fra forvaltningen i Lyngby-Taarbæk: Ledningsomlægninger vest for viadukten og i krydset Lyngby Hovedgade/Klampenborgvej er omfattende i deres konsekvenser for trafikken.

Til grund for lukningen af Klampenborgvej og til grund for lukningen af Buddingevej i delperioder under ledningsomlægninger og under anlæg af Letbanen ligger antagelser om, at 20-30 % af trafikken vil køre på motorveje.

Af den trafik, som skal til Lyngby Centrum, vil være et endnu større antal biler som formentlig vil benytte Firskovvej. Blandt andet derfor er det nødvendigt, at Firskovvej står klar når ledningsomlægninger og anlæg af letbanen går i gang. Borgere der bor omkring Nybrovej, Buddingevej, Chr. X’s Allé vil vælge at køre ad Chr. X’s Alle til Lyngby Hovedgade eller motorvejsforbindelsen ved Nybrovej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top