De hjulede derudaf
Rollatorholdet_51-181.jpg
Carl Johan Greisholm, Kate Hjorth, Lis Greisholm og Olga Torchina fra senioridrætten var med til at sørge for god stemning til ”stoleholdenes” julefrokost. Foto: Kaj Bonne
God stemning til Senioridrættens årlige julefrokost

114 feststemte deltagere fra ”stoleholdene” fra senioridrættens i Gladsaxe havde en forrygende julefrokost på Kildegården. En dejlig platte med små herligheder og så lidt godt at drikke til, kan sætte enhver i den rette julestemning.

Foran festsalen stod rollatorerne opstillet i lange rækker. Hvorefter deltagerne med lidt bistand fra de ”Frivillige Motionsvenner” fandt sig til rette ved bordene.
De mange deltagere blev opvartet af motionsvennerne og de aktive frontkæmpere for Senioridrætten. Folketingskandidat Jeppe Bruus (A) var også rundt på gulvet for at hjælpe til.

– Julefrokosten er et af de sociale højdepunkter. Deltagerne på stoleholdene går på med stor energi til hverdag, så derfor er det dejligt for dem at mødes mere uformelt, fortæller Kate Hjorth og Lis Greisholm fra senioridrætten.

Efter spisningen sænkede julefreden sig og alle så frem til at høre operasangeren og skuespilleren Joachim Knop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top