Doktor Fod uddeler ingen skideballer
DoktorFod-50-18.jpg
Uanset hvor dårligt du har behandlet dine fødder, så tager Karina Stephens sig kærligt af dem. Foto: Kaj Bonne.
Fodterapeuten Karina Stephens værdsætter en hyggelig og uhøjtidelig stemning

Navnet ”Doktor Fod” giver et meget fint indtryk af, at den statsautoriserede fodterapeut Karina Stephens er lidt anderledes og uhøjtidelig. Tidligere i år åbnede hun klinikken i kontorhuset på Vandtårnsvej 62A, 1. sal dør E i nummer 3.

– Det var såmænd min mand, der fandt på navnet. Jeg kunne godt lide det. Jeg forsøger at skabe en hyggelig stemning, og jeg er heller ikke typen, der deler skideballer ud, fordi folk ikke passer deres fødder. Sammen med patienten opstiller jeg nogle realistiske mål for deres fodpleje, siger hun.

Fodterapeuten ser en del – som oftest kvinder – komme med en nedsunken fod, som ofte er kommet efter graviditet og den øgede vægt på fødderne. Hun tager sig alt fra fodpleje til fodbehandlinger.

– En nedsunken fod giver smerter, og de, kan jeg fjerne ved første behandling. Jeg behandler også diabetes- og ledegigt-patienter, der får deres skavanker i forbindelse med deres sygdom. De kan få offentligt tilskud til behandlingen, siger Karina Stephens, der har et godt lokalkendskab. Før hun blev uddannet fodterapeut, var hun i otte år sosu-assistent i Gladsaxe Kommune.

– Jeg har også spillet ishockey i Gladsaxe, og så har jeg været på landsholdet i rullehockey. Jeg har set en del forstuvninger og hælsporer i sportens verden. Det sidste klarer jeg med laserbehandling, siger Karina Stephens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top