Gladsaxe Gardens nisser havde juletravlt
meny.jpg

dav

I mørket og kulden fik garderne lov til at spille inde i Meny på Søborg Hovedgade, og det glædede kunderne, der fik en ekstra chance for at komme i julehumør. Foto: Privat.
Aspiranterne har spredt masser af julestemning med deres musik

Nisserne fra Gladsaxe Garden har haft travlt i december. De hjalp julemanden da juletræet blev tændt på Gladsaxe Rådhusplads og de har spillet julekoncerter i både Herlev Bymidte, på Søborg Hovedgade i samarbejde med Søborg Handelsforening, på Naturcenter Kildegården og sluttede i torsdags af med koncert i Meny på Søborg Hovedgade.

Alle steder er garden blevet mødt med smil og klap. Efter den sidste koncert sluttede nisserne sæsonen af med en velfortjent portion risengrød, pakkeleg og hygge i Gardens lokaler på Grønnegården.

Nisserne er gardens aspiranter og børn fra gardens populære Musiksjov hold. Musiksjov er for alle 0.-4.klasses elever, der elsker musik.

– På holdet leger vi med noder, rytmer og introducerer til trommer og fløjte, fortæller Louise Weunreci fra garden.

I januar kan man deltage gratis i musiksjov 4 tirsdage fra kl.16-17.30. Garden holder også Musiksjov 4 dage i vinterferien. Læs mere om Garden og vores tilbud på www.gladsaxegarden.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top