Glutenfri pizza på kortet
Canaria Pizza bruger tre slags bunde til deres gourmetpizzaer

For glutenallergikere kan det være noget af en opgave at skulle finde frem til en pizza bagt med glutenfrit mel. Men det kan lade sig gøre, og Canaria Pizza på Nybrovej 264 leverer varen til glutenallergikerne.

– Vi fik glutenfri pizza på kortet for nylig, og der har allerede været stor efterspørgsel. Vi har også glutenfri pommes frites, siger ejeren Bulut Delen.

Canaria Pizza ved det lille butikstorv på Nybrovej har et stort spisekort med 73 forskellige gourmetpizzaer. Du kan vælge mellem tre bunde: fuldkorn, almindelig italiensk dej og også den glutenfri.

Igennem længere tid har især fuldkornspizzaerne haft et stort publikum blandt yngre kvinder. Mange kunder benytter sig af Canaria Pizzas gratis tilbud om et slå ventetiden ihjel med et glas vin eller en kop kaffe i Canarias læderstole, mens de venter på deres pizza – glutenfri eller ej.

Bulut Delen har 73 forskellige pizzaer på sit store spisekort. Foto: Kaj Bonne.

Bulut Delen har 73 forskellige pizzaer på sit store spisekort. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top