Håbløst at bygge børnehus på Grønnegården
Grønnegården-04-50-18.jpg
Foto: Kaj Bonne
Erhvervsfolk fra industrikvarteret ved Dynamovej og Transformervej undrer sig over kommunal ide

Industri for sig og privatområder for sig. Så undgår man at skabe voldsomme trafikale problemer, der i værste fald kan ende fatalt.

Advarslen om at føre nogle kommunale planer med blandt børnehuse på Grønnegården ud i livet kommer blandt andre fra fabrikant Erik Weidinger, der i mange år var formand for Mørkhøj Erhvervsby lige som han siddet i Erhvervsrådet.

Bauhaus er på vej til at opføre et stort varehus i området tæt på genbrugsstationen. Der skal i adskillige år bygges letbane ude på ringvejen. Så der kommer masser af trafik – og ofte meget tung trafik.
I forhold til institutioner er han dog ikke så bange for Bauhaus.

-Deres kunder vil komme sent på dagen og i weekenderne, hvor institutionerne står tomme. Men ellers er der jo masser af firmaer, der skal have varer fra og til.

I område Gladsaxe planlægges det at bygge et nyt otte gruppers børnehus på Grønnegården. Når bygningen står klar i 2021 flyttes børn og personale fra Kastaniehuset Kagså (selvejende børnehus), Myretuen og Ved Fortet over i den nye bygning og bliver til ét børnehus. De tre bygninger er utidssvarende og de tre børnehuse afvikles og kommunens lejemål til børnehusene opsiges derfor.

Samtidig forventes der en ændring i Kagså Kollegiets beboersammensætning, hvilket har betydning for behovet af dagtilbudspladser i området. Det forventes derfor, at et 8 gruppers børnehus på Grønnegården vil kunne imødekomme behovet i det nærområde. Byggeriet på Grønnegården vil have betydning for de nuværende aktiviteter på grunden, da march-hallen, ridehus og hestestald vil blive nedlagt. Det betyder, at det ikke længere vil være muligt at have hestehold på grunden, ligesom det får betydning for Genbrugslopperne, som holder til i march-hallen.

Den eksisterende længebygning og hovedbygning, som begge er bevaringsværdige, vil blive bevaret. Ved Fortet har i dag en gruppeordning for børn med særlige behov, hvilket også vil blive en del af det nye dagtilbud på Grønnegården.

I område Gladsaxe, hvor der er mangel på dagtilbuds­pladser, opføres der et nybygget 8 gruppers børnehus på Tobaksvejen (den endelige placering er ikke fastlagt endnu).

Ved sportshallen på Vandtårnsvej er der også planer om at opføre en institution, og her foreslår Brugerbestyrelsen, at man kombinerer en ny skøjtehal med en institution.

Fabrikant Erik Weidinger frygter for børnenes trafiksikkerhed, hvis der gøres alvor af at opføre børnehuse på Grønnegården i baggrunden. Foto: Kaj Bonne

Fabrikant Erik Weidinger frygter for børnenes trafiksikkerhed, hvis der gøres alvor af at opføre børnehuse på Grønnegården i baggrunden. Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top