annonce
Mestre trods sygdom
al-dans.jpg
Pigerne fra ALDANS overvandt sygdom og Eternity vandt såmænd sølvmedaljer. Foto: Privat.
ALDANS brillerede ved NM i discodans

31 dansere fra ALDANS deltog i de Åbne Nordiske Mesterskaber i disco i Katrineholm, Sverige. Her dystede AL-pigerne sammen med mere end 800 dansere fra 9 nationer (Norge Danmark Finland Sverige Estland Ukraine Slovakiet, Rusland and Tyskland) i disciplinerne solo, duo (par) og smallgroup (gruppe med 7 dansere).

Det blev en weekend med mange flotte resultater, men også en weekend dansere, trænere og forældre sent vil glemme. Specielt søndagen var hektisk, da flere af danserne blev syge enten med feber eller med opkast, så helt indtil 1 time før de skulle på gulvet, var der usikkerhed om alle blev klar eller om der skulle en reserve i spil.

I kategorien for børne smallgroups var alle 7 AL-dansere i gruppen Infinity fit for fight, og de dansede sig til en super flot sølvmedalje.

I juniorrækken måtte gruppen Eternity gå på gulvet med kun 6 ud af 7 dansere, da den 7. danser var for syg til at kunne danse. De dansede sig alligevel til en plads i finalen og endte med en meget flot og velfortjent sølvmedalje.

Voksendanserne var ramt af hele 2 syge piger i gruppen Clarity, men de var så heldige at have en danser tilstede, som tidligere havde været reserve for dem, så hun måtte i løbet af meget få timer lære at danse 2 forskellige pladser i gruppen i håbet om, at mindst 1 af de syge blev klar.

I sidste øjeblik blev 7 piger klar og de gik på gulvet og dansede det vildeste der længe er set. Dommerne var heller ikke i tvivl og belønnede dem med en klar guldmedalje og titlen som Nordiske Mestre.

I junior solo rækken dansede Monalisa Job sig lørdag til en meget flot og velfortjent sølvmedalje.

Af andre flotte resultater kan nævnes at Laura Jacobi og Laura Lavric fik en 5.plads i junior duo rækken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top