På højskole lørdag formiddag
Samfundshøjskolen i Søborg - indsigt og udsyn

FO Gladsaxe og Søborg Kirke gentager succesen ’Samfundshøjskolen i Søborg’ med 4 tankevækkende debatforedrag i Søborg Kirkes Sognegård.

Foredragene holdes lørdag formiddag, så flest mulig kan deltage.

” Vi glæder os til endnu engang at sætte vigtige emner til debat. Med oplægsholdere, som selv står lige midt i sagens kerne får vi fantastiske førstehåndsfortællinger og mulighed at spørge ind til problemstillingerne” siger FO skoleleder Inge Lindqvist. Sidste års premiere på Samfundshøjskolen viste, at der er en stor interesse for dykke ned i tidens spørgsmål og møde de mennesker som handler og gør en forskel. Og Søborg Kirkes engagement og samarbejde er en ideel ramme om arrangementerne.

Programmet byder på:
Lørdag 12. januar kl. 10.00: Musikmedarbejder i Emmer Mark sikrede fængsel: Kirsten Saurus Mehlsen: Musik bag tremmer
Lørdag 19. januar kl. 10.00: Gadens Stemmer: Hjemløse Csaba – om en kaotisk opvækst, hjemløshed og lysten til at fortælle om sit liv
Lørdag 26. januar kl. 10.00: Præst på Nørrebro Andreas Christensen: Arbejdet som feltpræst i Danmark, Afghanistan og Irak
Lørdag den 2. februar 2019, kl. 10.00: Journalist Thomas Ubbesen: Gensyn med hippieruten – 40 år efter

Læs meget mere på www.gladsaxe.fo.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top