Annonce
Per er den bedste
MENY-årets-Købmand-49-18.jpg
Per Mikkelsen har ansat ekstra 20 personer i løbet af de seneste to år. Den succes har gjort ham til Årets købmand hos MENY. Foto: Kaj Bonne.
MENY-købmanden på Søborg Hovedgade blev årets købmand i kæden

Pilen har peget næsten lodret opad, siden købmand Per Mikkelsen på Søborg Hovedgade 108 for to år siden blev til MENY-købmand.

-Vi har lavet den flotteste turn around (vendt udviklingen) inden for vores butikskæde, konstaterer Per Mikkelsen.

-I løbet af de to år har vi øget den årlige omsætning med 32 millioner kroner, og der er ansat en lang række nye medarbejdere.

Derfor kan det ikke undre, at Per Mikkelsen på MENYs møde i Kolding blev valgt som ”Årets købmand” i konkurrence med syv andre indstillede fra de i alt otte regioner. der er i alt 120 MENYbutikker i Danmark.

Der fulgte et diplom med som det synlige bevis.

-Det vigtigste i denne sammenhæng er jo det store skulderklap som en værdsætning af det arbejde, vi har lavet, siger Per Mikkelsen.

Han lægger tryk på vi. – For uden alle medarbejderne kunne det her slet ikke lade sig gøre. Typisk nok for dem, så lå der blomster og skriftlige hilsner, da jeg kom på arbejde næste morgen efter mødet i Kolding.

-Så til februar skal vi alle sammen ind i Wallmanns Saloner for at fejre det her, siger Per Mikkelsen, der mener at ideen med at tage Lagkagehuset og Peter Beier Chokolade ind i butikken har bidraget til succesen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top