Så blev det rigtig jul i Bagsværd
Hestevogn-01-52-18.jpg
Foto: Kaj Bonne
Elsebeth Magius fra Søndergård Park i Bagsværd troede ikke sine egne ører, da Jacob Thesander fra Bagsværd Handelsforening ringede og fortalte, at hun havde vundet foreningens hovedpræmie på 10.000 kroner.

Elsebeth Magius fra Søndergård Park i Bagsværd troede ikke sine egne ører, da Jacob Thesander fra Bagsværd Handelsforening ringede og fortalte, at hun havde vundet foreningens hovedpræmie på 10.000 kroner:

– Jeg plejer ikke at vinde, så jeg ringede tilbage for at tjekke, at jeg ikke blev offer for en julespøg.

Det var ingen spøg, så fredag før jul mødte Elsebeth op på torvet foran Ryby sammen med sin mand Henrik, datteren Bettina og barnebarnet Cathrine for at få den traditionelle tur i hestevogn sammen med julemanden, mens der blev powershoppet i flere af Bagsværds forretninger:

– Vi havde allerede været rundt i butikkerne for at orientere os, og så giver vi naturligvis julemaden til hele familien i år, fortalte ægteparret Magius, der har fire døtre, ni børnebørn og to bonusbørnebørn og to oldebørn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top