Annonce
Sikken voldsom trængsel
Jul-i-Bagsværd-03-49-18.jpg
Julemanden sørgede for sange og lege, som børnene kunne deltage i, fordi de kender dem fra børnehaverne. Foto: Kaj Bonne
Et mylder af børn og pædagoger tog hul på julen fredag formiddag i Bagsværd

Den kendte julesang om den voldsomme trængsel og alarm dukkede hurtigt op i hjernekassen, da juletræet på år 2000 Pladsen i Bagsværd blev tændt fredag formiddag.

Der var traditionen tro et hav af børn fra diverse institutioner. Og de fik sig en på opleveren i det gode vejr, der så ikke lige mindede om jul.

Julemanden var vanen tro i topform, og han sørgede for, at børnene fik skærpet appetitten. For der blev føjet diverse lege til de kendte sange, så ungerne skulle ned på alle fire og hoppe op som kaniner. blandt så meget andet.

Der blev danset rundt om juletræet i et noget adstadigt tempo, for det kneb lidt med pladsen. Men hvor der er hjerterum, er der som bekendt også husrum. Så det gik trods alt.

Og det hele sluttede af med et traktement med lidt vådt og lidt tørt, så der var energi til at komme tilbage til børnehaverne.

Se flere af Kaj Bonnes fotos her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top