Annonce
Til DM i skoleskak
Til-DM-i-skoleskak.jpg
Fra 5. runde hvor de 3 drenge fra Caissa Gladsaxe alle har hvid på henholdsvis 1., 2. og 3. bræt. Fra venstre mod højre ses Casper Liu, Silas Høyerup og Oliver Trier. Foto: Privat.
Seks skoleelever fra Gladsaxe var med til finalen på Fyn

Gladsaxe var fint repræsenteret ved DM i skoleskak, der blev afholdt på Den Frie Lærerskole i Ollerup på Fyn den sidste weekend i november. Hele seks elever fra Gladsaxe var med blandt de cirka 200 deltagere, der var inddelt i seks grupper efter klassetrin. Halvdelen kom fra Stengård Skole som gennem længere tid har haft fokus på skakken i skoleregi.

Hele fem af de seks deltagere fra Gladsaxe er med i skakklubben Caissa Gladsaxe og tre af dem stillede op i samme række (C-rækken for 7. og 8. klasser), nemlig Silas Høyerup, Casper Liu samt Oliver Trier.

Kun to andre formåede at få flere point end Casper, Silas og Oliver fra Gladsaxe som satte sig på henholdsvis 3., 4. og 5. pladsen i gruppen.

Derudover deltog William Pihl i D-rækken (for 5. og 6. klasser), hvor han blev nr. 15 ud af 54 samt Sara Trier i F-rækken (for 2. klasser og derunder) hvor hun blev nr. 44 af 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top