Trafiksag tog syv måneder i kommunen
Jeg fik smadret et bundkar på min bil Wergelands Allé i slutningen af maj

Af Henrik Kuni, Wergelands Alle 39, 2860 Søborg

Jeg fik smadret et bundkar på min bil Wergelands Allé i slutningen af maj. Skaden skyldes et ulovligt udført bump, som er nr. 2 regnet fra Søborg Hovedgade. Jeg startede en erstatningssag overfor kommunen, men nu over et ½ år efter er sagen stadig ikke afgjort. Jeg har for lang tid siden bevist, at bumpet er forkert udført, men kommunen har ikke sat et advarselsskilt op, på trods af jeg fik skade på bundkarret. Advarsel til alle, der kører på Wergelands Allé: Kør ikke over bump nr. 2 med større hastighed end 15 km/t!
(afventer pt. Vejdirektoratets måling af G-kraft på stedet).

For højt bump på Wergelands Allé er udbedret

Af Britt Vorgod Pedersen, Afdelingschef By- og Miljøforvaltningen

Henrik Kuni skriver om en rigtig uheldig hændelse på Wergelands Allé, hvor han har fået en skade på sin bil efter at have kørt over et bump. Sagen har desværre trukket lidt ud i forbindelse med afgørelsen om, hvorvidt bumpet er for højt eller ikke.

Det er nu konstateret, at bumpet er for højt i forhold til den tilladte hastighed på vejen. Bumpet er derfor i sidste uge blevet udbedret, så vi forhåbentlig undgår skader fremover. Erstatningssagen kører som en forsikringssag, og her er det min klare forventning, at Henrik Kuni vil få tilkendt en erstatning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top