Basketpiger indtog Lund
basketpiger.jpg
U11 holdet fra Gladsaxe Basket viste flot spilforståelse, god fight og god holdånd, og det skaffede klubben et meget flot resultat, så der er noget at arbejde videre med. Foto: Privat.
U11-pigerne fra Gladsaxe Basket fik vist masser af talent ved Lundaspelen med gode resultater til følge

I starten af januar tog Gladsaxe Basket endnu engang af sted til det mange basketspillere betragter som årets højdepunkt, Lundaspelan.

Den hyggelige gamle universitetsby bliver for 5 dage lavet om til et basketball-inferno med mere end 350 hold fra hele Europa.

For pigerne på Gladsaxes talentfulde U11 hold var det første oplevelse med turneringen, og de tog derfor af sted allerede 1. januar mens det meste af kommunen stadig lå og sov efter nytårsaften.

Det blev en stor oplevelse for pigerne der blev nummer to i deres grundspilspulje og endte med at vinde deres slutspilspulje. Med samlet sejr i fem ud af seks kampe var turneringen sportsligt godkendt. Med tre ud af tre sejre i deres slutspilspulje opnåede de det bedste resultat for Gladsaxe pigebasket U11 i mange år.

Selv om pigerne var trætte efter en hård uge kunne, de efter den sidste kamp lade sig hylde af forældre og få deres fortjente medaljer. Dagen efter fik de deres lovede tur i svømmehallen og slikbutikken, her var kræfterne kommet fint igen.

-Turneringen var således en stor succes for Gladsaxes U11 hold. Ikke alene på resultatsiden, hvor klubben ikke har klaret sig så godt i årevis men især den sociale del af holdet, der kan få en gammel holdlederskribent til at fælde en tåre, fortæller Michael Rasmussen.

– Når piger på 9 og 10 år passer på hinanden og hjælper hinanden både på og ude for banen, holder sammen, udvikler sig og åbner fællesskabet for nye, kan man som forældre og holdleder se meningen med timerne i hallen og glæde sig til at følge dem fremover.

U 11 holdet har i øvrigt altid plads til en til. Der trænes hver mandag kl. 16.00 og Lørdag kl. 10.30 i Gladsaxe hallen Sportshal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top