Betjente er vores venner
Politifodbold-09-04-19.jpg
Marlene Bendix forsøger at komme på skudhold, men det er svært, når der er fire modstandere, så hun må vente på at politikollega Christian kommer på plads efter at have passet målet. Foto: Foto: Kaj Bonne.
Fodboldprojekt i ungdomsklub skaber gode relationer

Når Marlene Bendix fra Vestegnens Politi rammer hovedpuden onsdag aften, så er det fuldt forståeligt, hvis hun hurtigt falder i søvn. For hun har været ude for at spille indendørs fodbold i to timer. Non stop. På en lille bane, hvor der dårligt er tid til at trække vejret.

Enten er man i angreb eller også er man i næste sekund nede for at forsvare.

Det hele foregår i ungdomsklubben på Skolesvinget 10 i Høje Gladsaxe.

På vej til fodbold har hun forøvrigt også lige været til styrketræning, så formen er trods alt mere end rimelig.
Fodbolden er en del af projekt SUB – Særligt udsatte boligområder.

-Hver onsdag kommer Vestegnens politi og spiller fodbold med ungdomsklubbens medlemmer. De har været her en halv snes gange indtil nu, og der kommer ca. 40 unge som spiller turneringer med dem. Bagefter drikker alle juice sammen og taler om en masse omkring politiarbejde, fortæller John Larsen, der er pædagog sammen med Per Uno.

-De unge er meget spørgelystne, og politiet får god kontakt med området unge i en forebyggende indsats.

Foto: Kaj Bonne

Foto: Kaj Bonne


Politiassistent Marlene Bendix er tovholder som forebyggelsesassistent i Vestegnens Politi, og hun får hjælp af nogle af sine kolleger. Den aften, hvor Gladsaxe Bladet kom på besøg, var det Christian, der gav nogle hjælpende fødder med, så der var to betjente, men der har været andre forbi, og der også været mulighed for at spille med tre på holdet.

Der bliver spillet til 5. Så kommer næste hold på banen. Og Marlene og Christian er klar til en ny kamp.

Bolden er næsten aldrig ude af spil. Spillerne pisker rundt, og det hele afvikles i en god ånd.

-Når det hele er overstået, så mødes vi inde ved siden af og sidder og taler om alverdens ting og selvfølgelig også om politiets rolle, så de unge får forståelsen af, at vi faktisk er hele almindelige mennesker, der gerne vil, hjælpe, siger Marlene.

Når vejret bliver bedre, så rykker man udendørs. Og så skal Marlene og Christian vist have endnu mere hjælp, for så skal der løbes endnu mere.

Foto: Kaj Bonne

Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top