Annonce
Diabetes kan give hjertesygdomme
hjerte.jpg
hjerte Erik Eriksen kommer og fortæller om sammenhængen mellem diabetes og hjertesygdomme. Foto: Privat.
Hør om sammenhængen mellem de to sygdomme

Hjerteforeningen Gladsaxe inviterer til foredrag om diabetes og hjerte-kar-sygdom. Kom og hør mere, lyder opfordringen. At have type 2-diabetes øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Mange, som har type 2-diabetes, går rundt med en hjerte-kar-sygdom uden at vide det. Ligeledes går mange med hjerte-kar-sygdom rundt med en type 2-diabetes uden at vide det.

Men hvordan hænger diabetes og udvikling af hjerte-kar-sygdom sammen, hvad kan man selv gøre for at minimere risikoen for at blive ramt af hjertesygdom, hvis du i forvejen er diabetiker. Og hvordan lever du bedst med diabetes og hjerte-kar-sygdom?

Hjerteforeningen Gladsaxe har inviteret Einar Eriksen, der er bestyrelsesmedlem i Diabetesforeningen, lokalforening København, til at holde et foredrag om diabetes.

Einar Eriksen kommer ind på, hvordan man skal agere, når man har fået diabetes, følgesygdomme og komplikationer ved diabetes og den nyeste forskning inden for sygdommen. Han vil også fortælle om, hvordan man opdager, hvis man bliver ramt af diabetes.

Foredraget finder sted mandag 28. januar kl. 16.30 i Forebyggelsescenter Gladsaxe, Søborg Hovedgade 200.

Alle er velkomne. Det er gratis at deltage, og man kan bare møde op.

Fakta
– Flere og flere får i dag type-2 diabetes. Ofte skyldes det overvægt, mangel på motion og dårlige kostvaner.
– Type 2-diabetes giver i sig selv en øget risiko for åreforkalkning.
– Hvis du har type 2-diabetes, vil symptomer på hjerte-kar-sygdom ofte være slørede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top