Annonce
Drama følger på drama
Kurskg.jpg
Colin Firth i ”Kursk”. Foto: UIP
Bibliografen viser blandt andet filmen om atomubåden Kursk

I ”Skammerens datter 2: Slangens gave” tages Davin og Nico til fange, og Dina må derfor ud på en farligt eventyr for at befri dem. Undervejs møder hun den mystiske Sezuan, der har slangens magiske evner og kan skabe illusioner; evner som også Dina må mestre, hvis hun skal klare den farefulde færd.

”The Favourite” skildrer det engelske hofliv i al sin overdrevne vulgaritet. Den svage Dronning Anne og hendes ven Lady Sarah regerer sammen. Abigail, en ny tjener, har dog andre og højere ambitioner, så konflikten mellem hende og Lady Sarah synes nærmest uundgåelig.

Thomas Vinterberg, en af Danmarks mest alsidige instruktører, er tilbage med det storpolitiske u-bådsdrama, ”Kursk”. Filmen fortæller den sande historie om ubåden, K-141, der i år 2000 sank efter en fejlslagen torpedoaffyring. Ombord var 118 sømænd. 23 overlevede eksplosionen, og det er deres efterfølgende kamp, filmen skildrer så medrivende.

Ovenstående film har premiere i Bibliografen torsdag 24. januar.

Forpremiererne står som altid i kø i Bibliografen, og nu er turen kommet til ”Sådan træner du din drage 3”. Lørdag 26. januar må Hikke, Tandløs og Astrid sammen lede byen Berk og samtidig stå i spidsen for de andre drager. Det er dog ikke helt så nemt, når en ny og faretruende ondskab truer både drager og mennesker.

Tirsdag 29. januar er der forpremiere på ”Unge Astrid”, der følger den verdenskendte forfatterinde i årene før hendes enorme gennembrud. Og kan man Ikke få nok, er der også mulighed for inden filmen at høre litteraturanmelder og sognepræst Liselotte Wiemer holde foredrag om Lindgren og hendes forfatterskab.

Billetter til foredrag og film skal købes separat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top