Emdrup Kirke søger musicaldeltagere
Forestilling skal opføres i maj

Går du rundt med en sangstjerne i maven eller måske en sangfugl på skulderen?

Og går du i 3. – 8. klasse og drømmer om at stå på en rigtig scene foran et rigtigt publikum?

Så har Emdrup Kirke et tilbud til dig.

-Vi øver 1 gang om ugen fra 17. januar frem til den store premiere 10. maj, fortæller Solveig Tofft fra kirken.

Musicalen hedder Arven fra Sverige og handler om:
Oscar, Lina, Carl og Olof, der er søskende og bor i Valby i København. Hvert år tager de på campingferie i Hou i Jylland og børnene synes, det er kedeligt, at de aldrig er i udlandet.
Derfor beslutter far og mor sig for, at nu skal de på den store rejse til Sverige. Først forstår børnene ingenting, mens de rejser rundt i Sverige og møder personer fra fortiden.

GAAAB… tænker børnene først, men efterhånden forstår de, at de er opkaldt efter 3 vigtige personer i Sverige: Oscar Ahnfelt, Lina Sandell og Carl Olof Rosenius.
Og da de hører historien, finder de ud af, at det personerne gjorde og sagde for mange år siden, kan bruges i dag, selvom man er et barn fra Danmark.
De finder lige pludselig en helt særlig arv fra Sverige.

Du kan læse mere om musicalen og tilmelding på https://emdrupkirke.dk/musical

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top