Ghettonedrivning med konsekvenser
Høje-Gladsaxe-01-19.jpg
Hvis folk fra ”ghetto-områderne” i Storkøbenhavn flyttes til almene boliger, som ikke står på ghettolisten, så kan det bringe disse på en efterfølgende ghettoliste. Foto: Kaj Bonne.
Parallelsamfunds-pakken blev vedtaget lige før jul. Den beslutning kan føre til nedrivning af almene boliger, og det kan efterfølgende give et pres på almene boliger i Gladsaxe

I de 15 københavnske omegnskommuner er der 105.000 almene boliger, heraf er 10.000 af dem ungdoms- og ældreboliger, mens resten er familieboliger. I forbindelse med at 2. del af parallelsamfundspakken blev vedtaget af Folketinget den 20. december, har der været debat i BL – Danmarks Almene Boligers 9. kreds, hvor Gladsaxe hører til sammen med de 14 andre kommuner.

Hvis det fører til nedrivning af boliger i kredsen skal disse beboere anvises til almene boliger i andre områder/kommuner – herunder Gladsaxe.
Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe og repræsentant i BLs 9. kreds, har sammen med kredsens formand Iris Gausbo skrevet et debatindlæg. De skriver blandt andet:

– Det er blevet vedtaget, at man skal kunne rive almene familieboliger ned – også steder, hvor der er allermest brug for dem. Og det er helt almindelige borgere, som er med til at give boligområderne et ghettostempel.

Man kan jo prøve at forestille sig Københavns omegn uden almene boliger. Nej, vel!? Fire ud af ti boliger i omegnskommunerne er almene. Det er over 100.000 boliger. I disse boliger bor alle typer familier fra alle sociale lag. Det er disse boliger, som betyder, at også folk med lavere indtægter har et ordentligt sted at bo. Det kan lade sig gøre, fordi de almene boligorganisationer er non‐profit, og lejen bestemmes ikke på baggrund af et rødglødende boligmarked i Hovedstadsområdet, men alene ud fra hvad det koster at opføre og drive boligerne.

Stærk tradition
I de store omegnskommuner er der en stærk tradition for at bo alment:

– Og er der noget sted i Danmark, hvor man for alvor har sat handling og hjerte bag opgaven med at integrere borgere med forskellig etnisk baggrund, så er det i Gladsaxe og på Københavns Vestegnen. Det er vi sindssygt stolte af, siger de to bestyrelsesmedlemmer fra 9. kreds.

– Som en del af parallelsamfundspakken kommer nu så forslaget om, at man skal reducere antallet af almene familieboliger med 60 procent i de såkaldt ”hårde ghettoer”. Dem har vi ingen af i Gladsaxe Kommune, men på Københavns Vestegnen er der to: Tåstrupgård og Gadehavegård. Der bor tilsammen knapt 5.000 borgere i de to boligområder, og de lever nu i ekstrem utryghed, for kan de kan bevare deres hjem?

Og hvis man fjerner almene familieboliger, hvor skal man så bo? Eftersom kommunerne kun kan anvise anden bolig i andre almene boligområder, hvad sker der så med dem? Bliver de så også til ”hårde ghettoer”, og skal man så til at rive ned der? Det giver slet ikke mening, og det skaber kun frygt og vrede.

Problematiske kriterier
De to bestyrelsesmedlemmer fra 9. kreds gør opmærksom på problematikken i tre af kriterierne, som udråber områderne til ghettoer: 1) der ikke må være for mange, som kun har en grundskoleuddannelse; den gennemsnitlige indkomst i områderne ikke være under 55 procent af gennemsnittet i hovedstadsregionen; der ikke må være for mange med ikke‐vestlig baggrund.

– Det betyder, at en syrisk flygtning, der er uddannet ingeniør og som har fast arbejde på en dansk virksomhed som ingeniør, vi kan jo kalde ham for ”Mohammad”, slår ud på hele to ghettokriterier. Mohammad har en forkert etnicitet, og hans uddannelse bliver ikke registreret, når han ikke har taget den i Danmark.

Og det betyder for eksempel, at en 60-årig beboer, vi kan kalde hende for ”Gerda”, kan have levet et slidsomt og pligtopfyldende liv, hvor hun har betalt sin skat og sin husleje, gået på arbejde hver dag, opfostret sine børn og sørget godt for dem, hun har stemt til valgene, og hun har måske endda været aktiv i beboerdemokratiet og på den måde aktivt hjulpet andre. Glimrende, ikke sandt? Men Gerda gik ud af skolen som 15-årig og har udelukkende haft lavtlønsjob. Og derfor slår hun ud på hele to af ghettokriterierne: Gerda har kun grundskole, og hun tjener under 55 procent af, hvad gennemsnittet i hovedstadsområdet gør, skriver Scheil og Gausbo.

Endnu er det ikke helt klart, om der skal rives ned i Taastrup, men et dispensationsregler kan måske helt forhindre nedrivning. Dog har regeringen givet udtryk for, at afvikling af 60 procent af familieboligerne i de ”hårde ghettoer” kan dispenseres til 50 eller 40 procent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top