Gladsaxe hylder lokale Gazelle-virksomheder
Gazelle-2018.jpg
En lang række virksomheder skal ønskes til lykke med at der i den grad er gang i forretningen. Foto: Privat.
30 virksomheder ønskes til lykke ved en reception

Det går godt i Gladsaxe. 30 virksomheder er kåret til Gazeller i 2018. Borgmester Trine Græse og Gladsaxe Erhvervsråd inviterer til en reception for at fejre virksomhederne, som bidrager til den lokale vækst.

– Jeg glæder mig til at tale med årets gazellevirksomheder. De bidrager til den lokale vækst og velfærd i Gladsaxe og er dermed med til at gøre os til en af Danmarks bedste erhvervskommuner, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.

Hun har netop har netop sendt en hilsen til alle 30 gazelle-virksomheder, hvor hun ønsker til lykke og inviterer til Gazelle-reception 23. januar hos revisionsfirmaet Beierholm. Virksomheden er sponsor af Gazelle 2018-kåringen og medlem af Gladsaxe Erhvervsråd.

Erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen er stolt over, at Gladsaxe har så mange virksomheder med høj vækst. Hun ser en stor værdi i at bringe virksomhederne i Erhvervsrådet sammen med gazellerne for at skabe grobund for lokale partnerskaber og samarbejder.

– Vi vil gerne skabe et rum, hvor der opstår nye ideer og forretningsmuligheder, som forhåbentlig kan bidrage til at virksomhederne fortsat har en god vækst og måske også bliver gazeller i 2019. Derfor har vi inviteret nogle stærke samarbejdspartnere, som kan være med til at hjælpe virksomhederne, siger Freja Ludvigsen.

Fem gazeller fra nyt vækstmiljø
Gazellevirksomhederne fra Gladsaxe er primært inden for brancherne videnservice og fremstilling. Otte gazeller er håndværkere, hvilket tegner et billede af en branche, der har godt fat i væksten på bygge- og anlægsmarkedet. Væksten er også tydelig blandt de lokale IKT virksomheder. Fem gazeller kommer fra kontormiljøet OfficePark Søborg på Vandtårnsvej 62a, som dermed er et nyt vækstmiljø i Gladsaxe.

Sådan bliver man gazellevirksomhed
Gazellevirksomhed er en betegnelse for en hurtigt-voksende virksomhed der som minimum har fordoblet sin omsætning over en fireårig periode. Dagbladet Børsen skabte begrebet midt i 1990erne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top