Gobelin med lokale tråde
En tekstilkunstner har sammen marginaliserede kvinder udformet et tæppe som er inspireret af Høje Gladsaxe

Torsdag den 24. januar er der fernisering på kunstværket ”Høje Gladsaxe Gobelin, som Stine Linnemann Stadio og I Tråd Med Verden har kreeret. Ferniseringen finder sted på Drop In på Telefonfabrikken, Telefonvej 8.

– Traditionelt er gobelinen et prestigefyldt format, som har stærke historiske referencer til samfundets øverste lag. Nu bruger vi formatet, til at vise vores fortolkning af det almene boligbyggeri Høje Gladsaxe. Med vores fælles værk, håber vi at vise området fra en ny side – og vise noget af alt det liv og al den natur, som kendetegner området, siger tekstildesigneren og kunstneren Stine Linnemann.

Værket er skabt i tæt samarbejde mellem Stine Linnemann og den socialøkonomiske broderi- og systue I Tråd Med Verden (ITMV), der beskæftiger marginaliserede kvinder.
Projektet er støttet af Gladsaxe Kommune, Dansk Husflidsselskabs Mindefond og Nationalbankens Jubilæumsfond.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top