Hædret for at vise vejen til mindre madspild
Madsdpild-05-19.jpg
Gilbert og Lise har gjort det så godt, at de nu belønnes med en tur til Frankrig. Foto: Kaj Bonne
Køkkenpersonalet fra Gladsaxe Company House har fået tur til Lyon

Gladsaxe Company House blev for nylig kåret til vinder af en konkurrence om at give de bedste råd mod madspild i restaurationer og storkøkkener.

Præmien er at køkkenpersonalet i Gladsaxe Company skal en tur til den kendte Bocuse d´Or kokkekonkurrence i Lyon i Frankrig i denne weekend for heppe på det danske kokkelandshold…og spise lidt god mad, forstås.

Gladsaxe Company House vandt konkurrencen, fordi de har deltaget i kampagnen ”Elsker mad & reducerer spild”, som HORESTA, PlanMiljø, Hotel- og Restaurationsskolen, Foreningen Stop Spild Af Mad mfl. har afviklet. En kampagne, som satte fokus på madspild på restauranter og i storkøkkener.

Ideen bag kampagnen var, at branchens egne folk – kokke og køkkenpersonale – skulle inspirere hinanden til at mindske madspild via en række tips og tricks. De tips og tricks blev indsendt i videoer til kampagnens initiativtagere.

Desværre er kokke og køkkenpersonalet ikke altid gode nok til at udnytte råvarerne godt nok – og den tilberedte mad kan i mange tilfælde godt bruges igen, desværre sker det ikke altid. Det er skidt for klimaet og skidt for den enkelte restauratørs pengepung.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top