Læg låg på støjen
Mange tusinde borgere i Gladsaxe lider under den alt for høje motorvejsstøj. Det skal der sættes en stopper for.

Henrik Sørensen, Folketingskandidat (k)

Mange tusinde borgere i Gladsaxe lider under den alt for høje motorvejsstøj. Det skal der sættes en stopper for.

Mange må leve med vejstøj på mere end 70 dB. Det er 8 gange over det af WHOs anbefalede støjniveau på 53 dB.

Høj vejstøj er ikke kun irriterende. Vejstøj har også indvirkning på ens helbred. Høj støj kan f.eks. betyde manglende søvn, som kan føre til stress og andre sygdomme.

Skal vi gøre noget effektivt ved støj, så skal, der ikke bygges mere støjværn, men vi skal overdække motorvejene, så bilerne kører i en tunnel. Det vil reducere trafikstøjen markant.

I Hamborg har man også kraftig støj fra motorvejen A1. Der har man besluttet at overdække en motorvejsstrækning, hvor biler kører i en tunnel.

Man har ikke kun reducerede støjen fra motorvejen i Hamborg, man har også skabt et helt nyt område i byen ovenpå motorvejen.

Overdækkede man motorvejen, vil man f.eks. alene i Gladsaxe få et helt nyt område på ca. 150.000 m2.

På arealet af de overdækkede motorveje kunne man f.eks. opstille solfangere og solceller, som ville kunne forsyne mange borgere med klimavenlig energi. Eller rekreative parkområder. Mulighederne er uanede.

At overdække motorvejene vil være en større investering end at bygge højere støjvolde, men de miljømæssige fordele vil være store.
Der vil være store samfundsmæssige gevinster ved en overdækning af Helsingørmotorvejen i form færre støjgenerne, bedre helbred for mange samt en hel anden by med nye områder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top