Million fra Lions Gladsaxe
I løbet af de kommende fem år vil Lions Gladsaxe uddele en million kroner til lokale projekter i kommunen

I forbindelse med sit 10-års jubilæum den 18. januar indstiftede Lions Gladsaxe en ny Lions Pris: Lions Gladsaxe Millionen.

Lions Gladsaxe har afsat en million kroner, som i løbet af de næste fem år skal være med til at realisere lokale projekter i Gladsaxe Kommune. De kommende fem år vil vinderprojektet modtage 200.000 kroner. Med initiativet ønsker Lions Gladsaxe at bidrage til at styrke såvel fællesskaber som frivillige aktiviteter samt vise et medansvar
for en realisering af kommunens ”Gladsaxestrategi”, der tager udgangspunkt i FNs 17 verdensmål.

– Vi ønsker med afsæt i Lions formål og Lions Gladsaxes visioner, at bidrage til øget socialt fællesskab, trivsel og læring for unge, ældre samt særligt udsatte borgere i Gladsaxe Kommune for herved at medvirke til at Gladsaxe Kommune er et rigtig godt sted at bo, siger Lis Napstjert fra Lions Gladsaxe.
Prisen uddeles første gang efter ansøgning og behandling sidst på året.

FAKTA
Lions Gladsaxe Millionen
I bedømmelse af projektforslag vil der blive lagt vægt på:
– projektformål
– at forslaget er realiserbart inden for en kortere tidshorisont
– at forslaget er nyskabende
– hvor mange personer projektet vil gavne
- Vi glæder og til at se hvordan dette vil medvirke til realisering af Lions Gladsaxes visioner samt bidrage til, at Gladsaxe er et rigtig godt sted at bo, siger Lis Napstjert,New Voice Leadership, og 10 års jubilar i år. Foto: Privat.

– Vi glæder og til at se hvordan dette vil medvirke til realisering af Lions Gladsaxes visioner samt bidrage til, at Gladsaxe er et rigtig godt sted at bo, siger Lis Napstjert,New Voice Leadership, og 10 års jubilar i år. Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top