Saltet smides ikke bare på vejbanen
Salt-04-48-18.jpg
En af kommunens nye spredere til både salt og det miljøvenlige tømiddel kaliumformiat (kafo). Sprederen er GPS-styret, så når de private vognmænd kører ruten, skifter enheden selv mellem salt og ”kafo”. Foto: Kaj Bonne.
Intelligent styring er med til at reducere kommunens brug af salt i løbet af vinteren

På en helt almindelig vintersæson bruger Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune ca. 2.000 ton salt. Det er naturligvis storebror Gladsaxe som bruger størsteparten af saltet, mens lillebror Herlevs forbrug ca. er en tredjedel af Gladsaxes.

Denne vinter har indtil videre været mild. Men nu er det jo sådan med vejret, at det kan skifte lynhurtigt. Og kommer vejtemperaturen under frysepunktet, så begynder det at svinde i det opmagasinerede saltbjerg.

– Vi fik fyldt lagrene i oktober, og der var der 800 ton salt. Vi har indtil videre kun været ude at salte fem gange i denne sæson, så lagrene er stadig mere end halvt fyldt op, fortæller driftsleder Henrik Carlsen fra Gladsaxe Kommune.

Computerprogrammer
Henrik Carlsen nævner, at der er tre temperaturer som er afgørende for, om man rykker ud. Det er vej-, dugpunkt- og lufttemperaturen. Gladsaxe Kommune benytter sig af Dansk Meteorologisk Instituts computerprogrammer.

Gladsaxe Kommune bruger såkaldt ”befugtet salt”. Her blander man en saltlage (bestående af 23 gram salt) og tørsalt (100 procent salt) i et særligt blandingsforhold som passer til situationen. Det betyder, at brugen af salt på en kvadratmeter kan skifte fra 20 gram til helt ned til 7,5 gram.

– På den måde kan vi reducere brugen af salt. Det har både miljømæssige og økonomiske fordele, fortæller Henrik Carlsen.

Gladsaxe Kommune får prognoser ind fra målestationer i hele Danmark, men man har også selv to stationer. En station ved Grønnemose Allé og en ved Værebrovej. Begge stationer er nær ved moseområde, men der er meget klar forskel på måleresultaterne. Temperaturen er noget lavere ved Grønnemose Allé, fordi den er placeret i et
lavområde, mens Værebrovej ligger noget højere og derfor har en højre temperatur. De lokale målinger bruges sammen med de landsdækkende.

– Vores folk er også selv ude og foretage målinger med en såkaldt sobo20-stav, som bruges til restsaltmålinger, siger Henrik Carlsen. Der er jo ingen grund til at salte, hvis der allerede ligger salt i forvejen.

– Men i øvrigt gælder det om, at vi kommer ud og salter, før det bliver glat, siger driftslederen.

Driftsleder Henrik Carlsen ved kaliumformiat-beholderne, der hver indeholder 22.000 liter kafo. Kafo er 15 gange dyrere end salt, men er betydeligt mere miljøvenligt. Foto: Kaj Bonne.

Driftsleder Henrik Carlsen ved kaliumformiat-beholderne, der hver indeholder 22.000 liter kafo. Kafo er 15 gange dyrere end salt, men er betydeligt mere miljøvenligt. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top