Store forhindringer overkommes
UngeAstridg.jpg
Alba August i rollen som Astrid Lindgren i ”Unge Astrid”. Foto: Nordisk Film
Bibliografen viser film om Astrid Lindgrens liv

Vikinger og drager! Hvad mere kunne man ønske sig? I ”Sådan træner du din drage 3” får publikum alt det og meget mere, når Hikke, Tandløs og Astrid sammen lede byen Berk i kampen mod en ubegribelig ondskab, der truer med at flå det lille øsamfund fra hinanden. Som om det ikke er nok, må de samtidig stå i spidsen for dragerne, der er mål for en uhyggelig jagt. Oddsene er imod vores helte, men står man sammen, kan selv de største forhindringer overkommes.

Som ung måtte Astrid Lindgren også gå grueligt meget igennem.

Særligt én begivenhed satte sig dybt i Astrid og kom til at forme hendes voksne liv. Hændelsen var med til at gøre hende til en af vores tids mest nyskabende kvinder og til den verdenskendte forfatter, vi alle elsker så højt. ”Unge Astrid” er en fri fortolkning af dengang Astrid Lindgren på trods af tidens forventninger og religiøse påbud bestemte sig for at bryde med samfundets normer og følge sit hjerte.

Ovenstående film har premiere i Bibliografen torsdag 31. januar.

”Kæmpen” fortæller historien om Rikard, en autistisk og alvorligt vanskabt ung fyr, som forsøger at finde vej tilbage til sin mor gennem petanque og med hjælp fra en 50 meter høj kæmpe. Rikards fysik og et fordømmende miljø gør situationen næsten uoverkommelig, men med et klart mål for øje, kæmper Rikard stålsat videre i troen på, at hans højeste ønske skal gå i opfyldelse.

”Kæmpen” vises kun lørdag 2. februar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top