Svagt faldende tendens
Bilsalget faldt marginalt i 2018 og har været nogenlunde status quo i tre år. 2019 står el-bilens tegn

I 2016 nåede bilsalget en rekord på 222.924 solgte biler. Året efter faldt det lidt til 221.817, og sidste år endte bilsalget den 31. december 2018 på 218.498. En svagt faldende tendens – om end på et højt niveau.
I forhold til 2017 adskiller sig især bilsalget i december, hvor det faldt markant. I sidste måned blev der solgt 13.912 nye biler, men det er faktisk hele 2.600 biler færre end sidste år.

– Derfor er konklusionen, at vi i 2018 har set et ganske højt bilsalg, som har flugtet med niveauet året før, siger direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen, til Motor-magasinet.

Generelt forventer bilimportørerne, at 2019 endelig vil vise en stigning i salget af el-biler, fordi det nu er muligt at købe en bil til omkring en halv million kroner og som kan køre 400 kilometer på en opladning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top