Uligheden er den store modstander
socialdemokrabater.jpg
Folketingskandidat Jeppe Bruus, borgmester Trine Græse og tidligere fødevareminister og nuværende folketingsmedlem og næstformand i partiets folketingsgruppe Dan Jørgensen talte ved Socialdemokratiets nytårkur, hvor formand Lis Greisholm bød velkommen. Foto: Privat.
Socialdemokratiet kridtede banen op ved nytårskuren

Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen lagde for som taler, da Socialdemokraterne i Søborg 15. januar holdt nytårskur.

Dan Jørgensen lagde ud med at citere Stauning – ”lykken er at gøre andre lykkelige” – og causerede over at danskerne – ”Det lykkeligste folk” – kun er det, fordi socialdemokraterne skabte og opbyggede velfærdsstaten, der bygger på skulderen af den socialreform, som Stauning fik politisk på plads i forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933.

Dan Jørgensen gav også bolden op til, at det Socialdemokratiet skal måles på som regering er, at man har gjort noget ved uligheden, som påvirker flere og især børnene.

Folketingskandidat Jeppe Bruus udtrykte sine bekymringer om den kommende sundhedsreform, og undrede sig over, hvordan 40.00 færre indlæggelser matcher en tilvækst i ældregruppen på ½ mio. de næste 10 år.

Jeppe Bruus understreget behovet for flere varme hænder i social -og sundhedssystemet, og det han især vil sætte fokus på i sin kommende valgkamp med udgangspunkt i 17 verdensmål er: Ulighed, klima – især støj og tilbagevenden til en troværdig finanssektor.

Borgmester Trine Græse gav dette point ”En borgmester er en magnet for viden” begrundet i, at når hun besøger virksomheder, institutioner og taler med borgerne i Gladsaxe, har de alle en viden/historie, de gerne vil dele med hende, og spørgsmål de gene vil have svar på.

Borgmesteren fremhævede 3 ting, budget 2019 med opbakning fra alle byrådets partier, Gladsaxe strategien – grøn kommune – med udspring i de 17 verdensmål samt Letbanen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top