Vind bogen “Migrænekuren”
Ved du, at røget fisk og nødder kan give migræne? Og at der er en hel række andre sunde madvarer, der trigger migræne?

migrænekuren

Det kan man blive klogere på i en ny bog, der hedder Migrænekuren, hvor der er hjælp at hente for fødevaremigrænikere.

I Danmark lider omkring en halv million mennesker af migræne. En del af dem får migræne af fødevarer, men for de fleste er det umuligt at finde ud af, hvilke fødevarer de kan tåle og ikke tåle.

Flere danskere lider af migræne end af astma, epilepsi og diabetes tilsammen. Faktisk lider omkring 770.000 mennesker af migræne eller hyppig hovedpine. Forskerne ved ikke, hvor mange, der får migræne på grund af fødevarer. Men forfatterne til den nye bog mener, at en hel del af de hårdest ramte migrænikere faktisk får migræne af fødevarer.

-Fødevaremigrænikere trigges dagligt af den mad, de spiser, så derfor kan de nå op på mange månedlige anfald. Mange får stor hjælp af medicin, men hos nogle hjælper medicinen ikke rigtigt, og sygdommen kan være så invaliderende, at man er ude af stand til at passe sit job,” fortæller Helle Torpegaard, som sammen med Kirsten Husum er forfatterne til “Migrænekuren”. Helle Torpegaard har været redaktør på sundhedsvidenskabelige tidsskrifter i mange år og har selv været hårdt ramt migræniker i over 25 år og ved at lægge sin kost om, er hun gået fra 30 månedlige anfald til 0.

-Vi har skrevet bogen, fordi vi tror, at fødevarer er årsag til mange tusinde migræneanfald hver dag i Danmark. Men for de fleste er det en stort set umulig opgave at finde ud af, hvilke fødevarer, de kan tåle, og hvilke de ikke kan tåle. Det kan man finde ud af med den her bog,” siger Kirsten Husum.

Bogen er gjort så konkret som mulig – med en 30 dages kur, som kan hjælpe læserne med at finde ud af, om de er fødevaremigrænikere eller ej.

Forfatterne udlodder nu I samarbejde med avisen 2 eksemplarer af “Migrænekuren” og du kan deltage i konkurrencen, hvis du kan svare på følgende:

“Hvor mange danskere lider af migræne og hyppige hovedpiner”?

a. 660.000

b. 770.000

c. 880.000

Svaret sender med mærket “Migrænekuren” til kon@gladsaxebladet.dk. Svaret skal være avisen i hænde senest mandag den 4. februar kl. 9.00 hvorefter vinderne bliver offentliggjorte i avisen. Bogen kan derefter hentes på redaktionen Søborg Hovedgade 79, 2860 Søborg

DB

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top