Vinterjazz i Telefonfabrikken
Rosa-Pressebillede-2018.jpg
Rosa fra Rouladegade er klar med hits fra Ramasjang, og så sluttes der af med spaghetti bolognese. Foto: Privat.
Der er jazz for voksne, børn og familier.

For jazz-elskere er februar måned synonym med Vinterjazz.

Den landsdækkende Vinterjazz- festival lev skudt i gang fredag 1. februar og ruller frem til 24. februar med et fyldigt og spændende program. Traditionen tro tager Telefonfabrikken også del i festivalen og byder i år på tre forskellige arrangementer.
Der lægges ud onsdag.
6. februar kl. 19-21 med en gratis jazzkoncert i café Drop Inn. Her spiller Jazzorkestret ESW både nye numre og jazzhistoriske klassikere, veloplagt og swingende, fra Armstrong til Monk, fra Basie til Ellington, fra Abdullah Ibrahim til Charlie Parker. Det garvede band har mere end 15 år bag sig og har spillet en lang række koncerter på jazzklubber og festivaler i Københavnsområdet. Til denne koncert får orkesteret besøg af jazz-sangerinde Fifi Dahy. Kom og lyt med, der er gratis entré.

Det følges op tirsdag 12. februar kl. 17-19 med en koncert med Rosa fra Rouladegade og spaghetti til aftensmad.

I vinterferien er der eftermiddagshygge og familiemad for børn og deres voksne. Rosa fra Rouladegade sætter strøm til piskeriset og er klar til at piske en stemning op!
Godt hjulpet af Børnejazzmusikerne Sille og Palle samt en liter økologisk fløde vil trioen forsøde tilværelsen for både børn, voksne og sovedyr med musik fra Rouladegade, Byttebiksen, Sovedyr på Eventyr, Cirkus Summarum og Rosas øvrige Ramasjang-hits. Så væk din yndlingsbamse og kom til kagerock og rul!

Efter koncerten serveres børnevenlig aftensmad: spaghetti bolognese. Koncerten er arrangeret i et samarbejde med Gladsaxe Jazzklub.

Dørene åbnes: 16.00. Billetter købes via gladsaxejazzklub.dk, og senest den 8. hvis man ønsker at spise med.

Der sluttes af søndag den 17. februar kl. 12-13: Groove i Gladsaxe byder hele familien op til dans.

Kan børn lide jazz? Kan man danse til det? Find ud af det ved at tage dem med på Telefonfabrikken til familiegroove i jazzmusikkens tegn.

Groove er en måde at være sammen på som familie. Groove er verdens nemmeste dans. Om du er vant til at danse eller aldrig har prøvet det før, har ingen betydning. Det vigtigste er, at I har lyst til at bevæge jer, få sved på panden og have det sjovt med familien. Mette og Malene guider jer hele vejen og alle kan være med.

Dine danseinstruktører er Mette Oscar Pedersen & Malene Pedersen.

Læs mere om arrangementet på www.facebook.dk/grooveigladsaxe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top