AB-Gladsaxe sat til vægs
AB-målmand-ny-01-06-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tobias Brogaard har fået masser af skudtræning i sin tid hos Skovshoved, hvor målene raslede ind. Forhåbentlig får han mindre at lave hos AB Gladsaxe. Foto: Kaj Bonne
Efter fine indsatser i de tre første træningskampe gik det galt mod Næstved der vandt 5-2.

Man skal som bekendt ikke lægge for meget i resultaterne i træningskampe. Men det er trods alt altid godt at få nogle succesoplevelser. Det havde AB Gladsaxe fået med 1-1 mod Hvidovre fra 1. division, 3-0 mod Hillerød fra 2. division og 3-0 mod Union i danmarksserien.
Men i lørdags gik det galt ude mod Næstved fra 1. division. Værterne vandt med 5-2, og der var ikke så mange lyspunkter hos gæsterne.
I aftes var AB Gladsaxe i Roskilde, og på lørdag gælder det træner Michael Madsens forrige klub, Greve, der nærmest har mistet hele 1. holdet, og så sluttes der af med en dyst mod Frem 2. marts.
På spillerfronten er målmanden Mark Fabricius Jensen skiftet til Florø i Norge, hvor pengene sidder noget mere løst.
Han er afløst af Tobias Brogaard, der kommer fra assistenttræner Michael Jørgensens gamle klub Skovshoved. Den tidligere målmand Aris Vaporakis er også i klubben og spillede noget af kampen mod Næstved.
Sebastian Elvang – senest i FC Helsingør – men også med en fortid i Skovshoved er også indlemmet i truppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top