Dårlig ide med større statsveje
Venstre i Gladsaxe mener ikke, at det er en god ide nu at udvide statsvejene i kommunen, hverken Hillerødmotorvejen, motorring 3 eller Ring 4.

Af Astrid Søborg, Byrådsmedlem (V)

Venstre i Gladsaxe mener ikke, at det er en god ide nu at udvide statsvejene i kommunen, hverken Hillerødmotorvejen, motorring 3 eller Ring 4.

65 procent af helårsboligerne i Gladsaxe Kommune er støjplagede, hvis man går ud fra Miljøministeriets grænseværdier. Trængsel på vejene i hovedstadsområdet er en udfordring, og regeringen har derfor i sin nylige plan for hovedstadsområdet bragt spørgsmålet om udvidelser i spil.

Men udvidelser af de gennemkørende veje vil være til ulempe for Gladsaxes borgere.

Venstre i Gladsaxe arbejder for at nedbringe trafikstøjen både gennem henvendelser til myndighederne og etableringen af støjpulje til fordel for de værst plagede borgere.

Men vi har brug for, at vi som samfund og på nationalt niveau indser ulemperne ved støjforureningen og den reducerede livskvalitet, der følger med, når borgerne rammes. En af konsekvenser må være, at vi i langt højere grad investerer i effektive støjdæmpende tiltag, hver gang vi som samfund investerer i nye veje og infrastruktur. Det skylder vi hinanden.

1 kommentar om “Dårlig ide med større statsveje”

  1. Torben Sønnichsen siger:

    Større støjpuljer vil hjælpe dem med store vinduespartier ud til den larmende trafik og hvor den generer nattesøvnen.
    Allerbedst støjreduktion er at få reduceret spidsbelastningsstøjen, dvs fra enkelt køretøjer og ved massive og heldækkende støjtunneler.
    I tunnelerne kan man opsamle trafik os og partikler fra dæk, bremser og asfalt som forårsager lungesygdomme.
    Man kan undre sig over at rige Danmark ikke har råd til støjtunneler. og ludtrensning i tunlerne, som man gør i Norge, Tyskland, Australien og mange andre steder.
    Ingen har tænkt på det og ingen har forlangt det.
    Og få nu gang i støjmålinger sammen med hastighedsmålingerne, hvorfor sker dette ikke? Fordi ingen forlanger det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top