Dansk demokrati inspirerer
Afrikansk-besøg-06-19.jpg
De syv kvinder fra Malawi hørte foredrag af Ulla Kjeldsen Kragh fra forvaltningen og byrådsmedlem Henrik Bach Mortensen (V). Foto: Kaj Bonne
Delegation af kvinder fra Malawi besøgte Gladsaxe

Gladsaxe havde i fredags prominent besøg fra Malawi. Det østafrikanske land er på en positiv vej frem mod et levedygtigt og stabilt demokrati. Delegationen af politikere fra Malawi besøgte bl.a. Gladsaxe for at få inspiration frem mod valgene i Malawi til både lokale råd og parlament.

Gæsterne fra Malawi var unge ambitiøse kvindelige politikere, som gør en stor personlig indsats for at ændre det politiske billede i Malawi fra den traditionelle dominans af privilegerede ældre mænd til en ny situation med plads til både unge og kvinder.

På rådhuset hørte gæsterne Ulla Kjeldsen Kragh fra forvaltningen fortælle om kommunens tilbud til børn og unge. Byrådsmedlem Henrik Bach Mortensen (V) fortalte om arbejdet i en dansk kommunalbestyrelse, og han betegnede Gladsaxe som en internationalt orienteret kommune, som har været helt fremme, når det gælder etableringen af det moderne velfærdssamfund.

Studieturen til Danmark indgår i et program for unge kvindelige politikere, som Venstre og SF i fællesskab gennemfører i Malawi. Det sker med støtte fra DIPD (Folketingets institut for udvikling af nye demokratier), hvor Henrik Bach Mortensen var formand gennem en årrække.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top