Debat om flag i byrådssalen
Venstre præsenterer forslag fra borger om at Dannebrog skal op at hænge

For nylig var der en debat i byrådet om, at borgere skulle kunne få forslag behandlet i byrådet. Der skulle bare være en vis opbakning via en underskriftsindsamling.
Modstandere af forslaget sagde, at man jo bare kunne kontakte et byrådsmedlem, der så kunne gå videre med sagen.

Mens der arbejdes med at finde en løsning på underskriftsindsamlingen, så har Pia Skou fra Venstre lyttet til et forslag fra en borger,der ønsker Dannebrog op at hænge i byrådssalen, og det bliver behandlet på byrådsmødet onsdag aften.

Pia Skou stiller på vegne af Venstres byrådsgruppe følgende forslag:

”I mange kommuner i Danmark hænger der et Dannebrogsflag i byrådssalene.
Dannebrog “faldt ned fra himlen” som man siger den 15. juni 1219 i Estland. Dannebrog har således 800 års jubilæum til juni i år.

Venstre foreslår følgende;
1. Der ophænges et Dannebrogsflag i Gladsaxe Byrådssal.
Der findes en passende dato, hvor Dannebrog indvies i Byrådssalen.
Gladsaxe har et tilstødende lokale i forbindelse med Byrådssalen, som kaldes Europaværelset. Her hædres blandt andet VM-medaljevindere, kursister får overrakt kursusbevis, der afholdes møder for eksempel med venskabsbyer og lign.

Venstre foreslår følgende;
2. Der ophænges et EU flag i Europaværelset.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top