- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Få ro i sjælen

Mindfulness er en måde at forholde sig til livet på – det kan give ro og glæde.

Frit Oplysningsforbund (FO) har et kursus over 7 gange, hvor man både får lidt historisk baggrund og nye forskningsresultater, og bliver guidet igennem forskellige meditationer liggende, siddende og i bevægelse.

Eva Mølsted, Certificeret Mindfulnessinstruktør uddyber: Kurset henvender sig til dem, der indimellem føler sig stresset, har tankemylder eller måske svært ved at sove. Alle kan være med, også selv om man ikke før har prøvet hverken mindfulness eller meditation. Kursisterne bliver bedre til at mærke, lytte efter og give sig selv plads i en presset hverdag. Men’, som hun siger ’man skal prioritere at komme til kurset hver gang og afsætte ca. 10 minutter dagligt hvis man vil have det fulde udbytte. Det er ikke et ’quick fix, men når det først indarbejdet i hverdagen kan man slet ikke undvære det!

Undervisningen foregår på små hold i rolige omgivelser fra torsdag 14. marts til og med torsdag 2. maj, hver gang kl. 17.00 – 18.30 på Frødings Alle 8.
Alle kan læse mere, se priser eller tilmelde sig på www.gladsaxe.fo.dk