Gå for klimaet og verdens fattige
Meld dig under fanerne som indsamler i Søborg Kirkes Sognegård søndag 10. marts

Folkekirkens Nødhjælp inviterer hvert år alle danskere til Sogneindsamling 2. søndag i marts. Derfor kan du søndag 10. marts inden kl. 11.30 melde dig selv som indsamler i Sognegården bag Søborg Kirke. Det kræver, at du vil bruge 2-3 timer af dit liv på at redde mennesker på den anden side af kloden.

I år er temaet Klimaforandringer. Et ord man hører tit i medierne, og vi snakker om at sortere vores affald og tænke over, hvor meget vi flyver, og hvor meget kød vi spiser etc.

Klimaforandringer andre steder i verden betyder længere tørke end tidligere eller oftere oversvømmelser. Det koster menneskeliv og afgrøder. Folkekirkens Nødhjælp hjælper bønderne med at tilpasse sig de nye omstændigheder. De lærer lokale at bygge diger, skaffer vandpumper og underviser i nye afgrøder, som bedre kan modstå de forandrede dyrkningsforhold.

Du kan hjælpe Folkekirkens Nødhjælps arbejde ved at gå en tur, alene eller med en du kender.

I når dagens 10.000 skridt, og gør samtidig noget godt for nogen i slet ikke kender.

Du kan melde dig som indsamler til Birgitte Nielsen på birgitte@karolinielsen.dk eller 28922225.

Eller du kan møde op på dagen. Husk at tage tøj på efter vejret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top