Gladsaxe-Hero må håbe på hjælp udefra
HERO-01-08-19.jpg
Pep Llabres (22) – kaldet Jose af de nye klubkammerater – havde ikke så meget at lave i 2. halvleg, da Gladsaxe-Hero fik fat i opgøret mod KFUM. Her forsøger tre modstandere at tage bolden fra ham. Foto: Kaj Bonne.
Spansk divisionspiller har meldt sig under fanerne

Hvis nu topholdene slår hinanden i de første kampe her i foråret, og Gladsaxe-Hero vinder sine kampe, så kan chancen for at blande sig i topstriden i serie 2 hurtigt opstå. Men der er ikke råd til kiksere, hvis man skal have fat i Lundtofte (26 point) og Ledøje-Smørum (23 point). Gladsaxe-Hero har 18 point.

Umiddelbart ser det ud som om Gladsaxe-Hero står bedre rustet nu end i efterårets kampe.

Spanieren Pep Llabres – kaldet Jose – med en fortid i Malaga på eliteniveau er kommet til landet for at studere i et års tid.

-Han kom på stadion for at kigge på tingene, og da han fortalte hvilket niveau han har spillet, sagde jeg til ham, at han burde tage ud til AB. Men det var han ikke interesseret i, fortæller Gladsaxe-Heros formand Per Sundberg.

Pep Llabres spiller i det centrale forsvar og viste i lørdagens træningskamp mod KFUM, at han godt ved, hvad fodbold går ud på. Men der var kommunikationsproblemer, og det kostede et mål, da en KFUMer kunne opfange en blød tilbagelægning.

Kampen endte 2-2 efter en føring til KFUM på 2-0 ved pausen.

– Efter en dårlig første halvleg fik vi i 2 halvleg styr på deres 3-5-2 system. Tobias Errington og vores nye mand Nikolaj Davidsen sørgede for målene, siger træner Thomas ”Jønse” Jørgensen.

Gladsaxe-Hero har fået en del nye spillere ud over Pep Llabres.

Midtbanespilleren Nikolaj Davidsen fra Ballerup-Skovlunde er kommet til. Det samme er Lasse Lykke Larsen fra Stenløse.

-Vores angriber Martin Nygaard, der scorede 19 mål i 13 kampe i serie 2. er tilbage. Han var stoppet på grund af skader, skader men er vendt tilbage 15 kg lettere.
-Christian Olsen, der er gammel Gladsaxe drenge er vendt tilbage for at kæmpe for en plads i midterforsvaret.

Gladsaxe-Hero har taget afsked med Jetmir Zeciri, der næsten konstant har været plaget af skader. Desuden er Sang Gomez taget til VB 1968.

-Midt i marts tager vi til Nexø på Bornholm med hele 40 mand. Det har knebet med at få træningskampe til vores 2. hold, siger ”Jønse”.

Gladsaxe-Hero åbner anden halvdel af sæsonen med en kamp i Herlev 6. april.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top