Gladsaxe Taekwondo Klub har dobbelt nordisk mester
Alba Diget Hollederer vandt både individuelt og på hold på Island

Ved de nordiske mesterskaber i taekwondo, som blev holdt i Island, blev Gladsaxe Taekwondo Klub repræsenteret af Alba og Johan Diget Hollederer, der begge bragte medaljer med hjem fra det kolde nord. Alba og Johan er netop blevet optaget på bruttolandsholdet i taekwondo 2019 for hhv. 2. og 3. år i træk
Alba kan kalde sig dobbelt nordisk mester, idet hun vandt både den individuelle kategori i junior-klassen samt holdkonkurrencen, hvor hun stillede op med Silje Liborius fra Skive og Caroline Amby fra Risskov.
Johan stillede op i hele tre discipliner. Han startede dagen i sin favorit-disciplin freestyle, hvor han vandt sølv, kun besejret af Finland. Herefter fortsatte de gode takter, og Johan vandt endnu en sølvmedalje sammen med sit hold bestående af Emil Nørby fra Risskov og Danish Hameed fra Rødovre. Drengene opnåede imponerende internationale resultater som juniorer, og fortsætter det gode arbejde i seniorgruppen, som de netop er rykket op i. Udover medaljepladserne endte Johan på en 5. plads i den individuelle teknikkonkurrence.
Klubbens trænere Edina og Lisa Lents deltog som hhv. dommerleder og dommer ved mesterskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top