Nu skal konfirmanderne melde sig til
Søborg Kirke har indskrivning to søndage i februar

Søndag 17. og søndag 24. februar er der indskrivning af konfirmander til konfirmation 2020 i Søborg kirke.

Indskrivningen er for konfirmander, som går i 8. klasse, i skoleåret 2019/2020.

De to søndage indledes med gudstjeneste kl. 10.00, derefter går man i sognegården, hvor kirkens præster vil give en kort orientering og tage imod de nødvendige oplysninger.

Der holdes konfirmationer Bededag 8. maj, lørdag 9. maj og Kristi Himmelfartsdag 21. maj 2020.

Konfirmationsforberedelsen ligger enten tirsdag eller torsdag kl. 14.45 – 16.30.

For at blive konfirmand ved Søborg kirke skal man enten bo i sognet eller have en tilknytning til kirken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top