Ny gangtunnel giver støjende arbejde
Buddinge-Station-01-09-19.jpg
I øjeblikket arbejdes der på at støbe tunnelen på pladsen ved den gamle politistation. Foto: Kaj Bonne.
Masser af aktivitet i april ved Buddinge Station

Arbejdet med at bygge en ny gangtunnel under S-togs-sporene på den østlige side af Buddingevej ved Buddinge Station er godt i gang. Til marts starter næste fase af byggeriet, hvor entreprenøren gør klar til at flytte gangtunnelen på plads under S-togssporene.

Tunnelen, som er ved at blive støbt på arbejdspladsen foran Gladsaxes Verdensmålshus, den tidligere politistation, skal flyttes på plads under S-togssporene. I marts gøres der klar til arbejdet, og det kan betyde mindre aktiviteter på S-togssporene om natten. Det forventes ikke, at arbejdet er støjende eller generer omgivelserne.

Fra fredag 12. april til mandag 22. april flyttes tunnelen på plads. Det betyder, at S-togssporene lukkes og fjernes, og at banedæmningen graves væk. Når tunnelen er på plads, genskabes banedæmningen og sporene. Fra 12. til 22. april vil der være arbejde hele døgnet, og arbejdet forventes at være støjende i perioder. Gladsaxe har selvfølgelig fokus på at skabe så små gener som muligt, men meget arbejde skal udføres over en kort periode af hensyn til togtrafikken, og derfor er det også nødvendigt at arbejde om natten.

I slutningen af april og starten af maj afsluttes arbejdet, og det kan betyde mindre aktiviteter på S-togs-sporene om natten. Gladsaxe forventer ikke, at arbejdet er støjende eller generer omgivelserne.

Støj og togbusser i en kort periode
Hvis du bor eller færdes i nærheden af byggeriet, vil du fra tirsdag 12. til fredag 22. april opleve støj fra arbejdet – periodevis også om natten. I samme periode er S-tog erstattet af busser, så hold øje med Rejseplanen eller dinoffentligetransport.dk, hvis du skal med toget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top