Nyt fra politiet
Politibil.jpg
Foto: politi.dk
Sidste nyt fra politiets døgnrapport

49-årig mand sigtet for butikstyveri
Onsdag 13. februar kl. 10.40 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om butikstyveri fra supermarked på Buddingevej.. En 49-årig mand var blevet tilbageholdt af butikkens personale, idet han havde stjålet flere flasker spiritus. Betjentene sigtede manden for butikstyveri, som han erkender.

Tyveri fra varebil på Ærtemarken
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en hvid Fiat Ducato varebil sket mellem tirsdag den 12. februar kl. 16.30 og onsdag den 13. februar kl. 08.00 på Ærtemarken i Søborg. En dør var opbrudt, og diverse værktøj var stjålet.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne
1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

Indbrud i pizzeria i Bagsværd
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i pizzeria sket mellem lørdag 16. februar kl. 22.00 og søndag 17. februar kl. 11.10 på Bagsværd Hovedgade i Bagsværd. En lås var brudt op, og småpenge var stjålet fra kassen. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Indbrud i villa på Moseskrænten
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem lørdag den 9. februar kl. 08.00 og lørdag den 16. februar kl. 19.30 på Moseskrænten i Søborg. Et kældervindue var opbrudt, og diverse smykker samt en bærbar computer var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Tyveri fra personbil på Christoffers Alle
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sort BMW personbil sket mellem fredag 15. februar kl. 21.30 og lørdag 16. februar kl. 05.24 på Christoffers Alle i Kongens Lyngby. En rude var knust, og rattet var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

1 kommentar om “Nyt fra politiet”

  1. Ellen Bennich siger:

    I et læserbrev i efteråret 2018 gjorde jeg opmærksom på, at mange bilister kører “betænkeligt” stærkere end de tilladte 50km/t i bebygget område på strækningen Bagsværd Hovedgade fra Vadstrupvej opimod Ring 4. AKT-vogne blev på mit initiativ rekvireret …målinger skete sporadisk over 2 dage på tidspunkter mest UDENFOR myldretid …resultatet ( mig vidende ) ej udmeldt.

    Forslag om opsættelse af blinkende skilte med : Din hastighed … er ikke udmeldt om aktion….ej heller opsætning af tavler med 50 km/t.
    Trafiklyset ..reminiscens fra, da Bagsværd Skole ..foreslået nedlagt og flyttet op ved udkørsel fra TAXVEJ ( her ligger skoler og daginstitutioner) ..som har problemer med krydsning af Bagsværd Hovedgade
    Endvidere forespørgsel vedr. fortsættelse af lyddæmpende asfaltbelægning på vejbanen ..i lighed med det, der stopper efter Gammelmosevej ..længere inde i retning af Buddinge.

    Formand f/ trafik-og teknikudvalget hr Ole Skrald var glad for borgernes udviste interesse !!! Herefter er der ej meget, der har rykket mht aktion eller tllbagemeldinger.

    Med venlig hilsen
    ELLEN BENNICH
    Bagsværd Hovedgade 161, 1.6
    2880 Bagsværd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top