Renovering af rostadion er sendt til hjørne
Miljø- og Fødevarnævnet underkendte Fredningsnævnets afgørelse

I 2021 skal Dansk Kano- og Kajakforbund (DKF)være vært for VM på Bagsværd Sø. Ambitionen var at det skulle foregå på et renoveret rostadion. Men de planer kan vist godt skrinlægges. Miljø- og Fødeklagenlævnet er ikke tilfreds med det arbejde, som fredningsnævnet har leveret, og nu er sagen sendt retur, så der kan komme bedre forklaringer med. Og den slags ting tager tid.
Flere organisationer havde klaget over Fredningsnævnets afgørelse, og Miljø- og Fødeklagenævnet har lyttet til dem.
I DKF regner man ikke med, at det internationale forbund ICF vil lade sig påvirke af at VM ikke holdes på et renoveret stadion.
-Vi har tidligere med stor succes holdt VM i 2013 og World Cup i 2015 på Bagsværd Sø, slår DKFs formand Ole Tikjøb fast.
-OG ICF vil gerne være med til at holde vores 100 års jubilæum.
I Fonden Danmarks Rostadion regner man med at projektet udsættes i et stykke tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top