Riebnitzsky og Zappa på biblioteket
Riebnitzsky-foto-Les-Kaner.jpg

Anne-Cathrine Riebnitzsky , forfatter, prisvindende

Anne-Cathrine Riebnitsky fortæller blandt andet om sin bog Smaragdsliberen. Foto: Privat.
Litteratur og musik på programmet

Der er noget for både musikfans og elskere af fremragende, dansk litteratur på Gladsaxe Hovedbibliotek i de kommende dage. Mød succesforfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky og hør Per Wium fortælle om rocklegenden Frank Zappa.

Mandag 25. februar kl. 19 fortæller succesforfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky om sin poetiske, livsbekræftende og anmelderroste bog Smaragdsliberen, der kredser om døden og livet, tro og eksistens.

I bogen møder vi en jødisk smaragdsliber, der falder død om med hjertestop, men mirakuløst vender tilbage til livet. Han genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Det er en dansk roman helt ud over det sædvanlige, som Riebnitzsky fortæller om. Entré 100 kr.

Allerede onsdag 20. februar klokken 18.30 kan man opleve foredragsholder og musikekspert Per Vium fortælle om rocklegenden Frank Zappa. Multitalentet begik sig inden for både pop, rock, jazz, avantgarde, moderne klassisk musik og meget mere. Han beherskede det enkle og det dybt komplicerede, samt evnen til at skabe collage-musik med mange elementer. Per Vium har 30 års erfaring fra Danmarks Radio.

Entré 50 kr.

Billetter til begge arrangementer kan købes på gladsaxe.dk/bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top